fbpx

Familieterapi har udviklet sig til en behandling, der er velegnet til de velartikulerede voksne, der har kompetencer til at udtrykke sig både abstrakt og reflekterende.
Denne næsten ekskludering af børn i familieterapien er almindelig praksis og det er et problem.
Familieterapi er en fælles betegnelse for en række terapeutiske kontakter der har det til fælles, at de fokuserer på hvordan de mellemmenneskelige relationer, sprog og kontekst påvirker individer og systemer indbyrdes.
Familieterapeutiske metoder bruges ved problemer i familien og forudsætter sædvanligvis at de, der er involverede i problemerne mødes. Gestaltterapeutiske familieterapeuter er optaget af at involvere og inkludere børn i samtalerne.
Forskellen mellem familieterapi, familierådgivning og familiebehandling adskilles ift. målet med interaktionen og terapeutens fokus. Det er anvendelsen af systemet og feltet der afgør om det er det ene eller det andet.

Hvorfor inkludere børn?
At inkludere børnene aktivt i familieterapien er ikke det samme som at fratage de voksne ansvaret. De voksne har altid ansvaret.
Børn har brug for at blive inkluderet i familieterapien af mange forskellige grunde.

    • Ofte bemærker børnene ting i de voksnes adfærd som de voksne ikke er opmærksomme på eller vil indrømme. Vigtige situationer hvor problemet er indlejret og hvor de særlige samspils mønstre er en smule anderledes og hvor problemet ikke er synligt.
    • problemet kan ikke vurderes uden at spørge barnet om deres synspunkt på situationen, vi skal kende betydningen af problemet set fra barnets perspektiv.
    • barnet er en del af familiens interaktions mønstre. Er børnene ikke til stede, kan terapeuten hverken observere disse mønstre eller spørge til oplevelse af disse mønstre.
    • børn er ofte mere spontane og tager mindre vagtsomme hensyn til familieproblemerne. Sagt metaforisk, kan børn uskyldigt erklære, at kejseren ikke har noget tøj på.
    • børn er ikke opmærksomme på de følelsesmæssige temaer i familiens liv som de voksne ubevidst undertrykker. Når de taler om de temaer i familieterapien, åbner de op for nye muligheder og valg til håndtering af familieproblemerne.
    • børns evne til at lege; til at håndtere problemerne igennem tegning, leg, historier og spil giver mange muligheder for, at møde de voksnes forsvar og undersøge nye måder at håndtere problemerne på.
    • direkte (mere end indirekte) samtale med forældrene i håndtering af børnene eller voksen, er mulige når barnet er inkluderet i terapien.
    • familieterapi giver et rum, hvor terapeuten kan facilitere udviklingen af støttende relationer mellem forældre og børn.

 

  • Hvorfor ekskluderes børn?
    Terapeuter ekskluderer børn fra sessionerne af mange forskellige grunde. Mange terapeuter føler sig dårlig forberedte gennem deres træning til at arbejde direkte med børnene og med hele familien samlet. Førskolebørn kan være svære at engagere i terapi, pga deres kognitive, emotionelle og lingvistiske umodenhed. Før 12 års alderen kan det være svært at engagere børn i problem håndterings samtaler omkring abstrakte begreber. Og det er den type samtaler som de fleste terapeuter føler sig mest fortrolige med. Førskolebørn bruger hellere leg og billeder end abstrakte begreber til at løse problemer med. At engagere dem i aktiviteter og samtaler om følsomme og komplekse emner, kan være meget udfordrende.
    Mange terapeuter er usikker på hvordan børn inddrages i terapien.
    Børn kan også være svære at involvere i terapi, pga. deres emotionelle tilstand eller adfærdsmønstre. Især kan barnet være enten stædigt stille og tilbagetrukket eller forstyrrende og aggressiv. Terapeuter frygter at tabe deres professionelle troværdighed overfor forældrene hvis de prøver at inkludere børnene i terapi og det mislykkes.

 

  • Metoder til at gøre det attraktiv for børn at deltage i familieterapi.
    Gestaltterapeuter er aktive og eksperimenterende.
    I familieterapien arbejder familieterapeuten oplevelsesorienteret og er ”et ekstra sæt ører og øjne” der fortæller hvad han/hun oplever som familien måske ikke selv kan se.
    Ofte er familien ikke opmærksom på deres samspil eller på egne og de andres behov. Vi observerer grænseforstyrrelser og samspil i familien, både hos den enkelte og i familien som helhed.
    Alt for mange familieterapier er kedelige for børnene. Alt for mange familieterapeuter er mest optaget af, at få den terapeutisk samtale i gang og aktivering af børnene begrænser sig til juice/kiks og noget papir at tegne på.
    Terapien bliver reduceret til at ”de voksne” taler om problemerne i et abstrakt voksensprog og børnene bliver overladt til sig selv.
    Familieterapi er en terapi med en familie, derfor er vi forpligtiget til at involvere børnene og selvfølgelig samtidig være opmærksomme på at ansvaret altid ligger hos de voksne.
    Vi kan starte med at få bevægelse på, ofte sidder de voksne voksent på en stol.

 

  • Afprøve nye måder at være på.
    Gestaltterapien fokuserer på hele personen og alle delene – verbal og nonverbal adfærd, følelser – alt bliver inddraget. Familieterapeuten observerer familiestrukturer, kommunikation, følelsesmæssig forbundethed og graden af samhørighed.
    Integrationen af leg og eksperimenter i terapien hvor man kan observere processer og indhold i familiens samspil, giver terapeuten mulighed for at arbejde med innovative terapeutiske metoder der potentielt udvider terapien.
    Eksperimenterne skal udføres med fuld deltagelse og samarbejde med familiemedlemmerne og er udformet til at forøge alles opmærksomhed og hjælpe dem med at afprøve nye måder at være på, mere end at opnå et bestemt resultat.

        • På det etiske niveau har barnet en rettighed til at deltage i processen omkring håndtering af de livsproblemer som de og deres familie møder.
        • På det pragmatiske niveau har terapien bedre muligheder for at lykkes, hvis de der er involveret i problemet, inklusiv børnene, deltager
        • På det teoretiske niveau, skal de metoder der anvendes til at involvere børnene i terapien, være baseret på integration af både terapi og børneudvikling. Det forudsætter grundlæggende terapeutiske færdigheder at involvere barnet i terapien.

    Når børn inkluderes i familieterapien – virkelig inkluderes, respektfuldt, som i modsætning til blot at være til stede i rummet, så får vi familieterapeuter en unik mulighed for at se familiens samspil og dynamikker.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk