fbpx

Specialer

Med vores uddannelse bliver du psykoterapeut og gestaltterapeut.
Du har også mulighed for at blive psykoterapeut med special.
På 4. studieår kan du vælge at specialisere dig indenfor almen psykoterapi, parterapi, familieterapi eller organisationsudvikling med fokus på den gestaltterapeutisk praksis.

Speciale i parterapi

Du lærer at praktisere parterapi med par, hvor der ofte er komplekse problematikker. Med et speciale i parterapi vil du kunne praktisere at balancere interventionerne så du støtter begge parter, identificere parrets dynamiske mønstre og vanskeligheder og støtte parret i at tage et personligt ansvar for sig selv og hinanden.

Som parterapeut vil du have kompetencen, viden og træning i at arbejde med parret. Du vil have viden og erfaring i arbejdet med problematikker som intimitet, seksualitet, erotik, utroskab, svigt, skilsmisser og tidligere relationer, børn og forældreskab, monogami og åbne forhold, med-afhængighed mv.

Vores undervisere er specialister med mange års praksis erfaring i arbejdet med parterapi og sexologi.

 

Speciale i familieterapi

Som familieterapeut vil du arbejde med familierne ved at fokuserer på familiens aktuelle relationer og deres indbyrdes samspil, personlige dialoger, personlige grænser og konflikthåndtering. Alle i familien inddrages med respekt og omsorg.
Familieterapeuten prøver ikke at adfærdskorrigere eller træne familien på en bestemt måde, vi hjælper familien til at finde sine egne veje.
Som gestaltterapeut og psykoterapeut med speciale i familieterapi vil du have kompetencen, viden og træning til at arbejde med en familie. Du vil have stor viden om familiedynamikker og familieprocesser og være i stand til at indgå er relationelt og respektfuldt samspil med familien. Vi behandler ikke familien eller enkelte medlemmer i familien, vi ser på relationerne i hele familiens samspil.
Den måde at arbejde relationelt på, kan anvendes i mange andre sammenhænge end at praktisere som familieterapeut. At se på familien som et system med egne dynamikker og processer kan anvendes i al relationelt arbejde om du er pædagog, lærer, rådgiver, konsulent eller leder.

Speciale i organisationsudvikling

Du kan blive psykoterapeut med speciale i organisationsudvikling på Gestaltinstituttet.
Dette speciale er rettet mod dig, der gerne vil udbygge dine relationelle og organisatoriske kompetencer. Uddannelsen er eminent til dig der f.eks. er leder, projektleder eller HR.

Formålet med dette speciale er en praktisk uddannelse der giver dig kompetencerne og træningen i at facilitere relationelle forandringer i organisationer. Gennem det relationelle arbejde påvirker man mennesker og organisationer ved at udvikle, facilitere og implementere interventioner.
Som organisationsudvikler vil du have kompetence, viden, teori, begreber, metoder, værktøjer og teknikker til at intervenere på de forskellige niveauer i en organisation, både individuelt, i grupper og organisationer.

“Den vigtigste overvejelse for mig i valget af uddannelsesinstitution var det menneskesyn, som ligger til grund for gestaltterapien dvs. den eksistentielle tilgang og troen på, at det er relationen mellem klient og terapeut, der er betydningsfuldt og i centrum”.
-Laila, studerende

Vil du vide mere om specialiseringen som familieterapeut?

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk