fbpx

4-årig uddannelse til psykoterapeut

Vores 4-årige kvalitetsvurderet psykoterapeutiske uddannelse fokuserer på en praktisk og professionel anvendelse.
På uddannelsen udvikler du dine relationelle kompetencer, egenindsigt og personlige lederskab.
Psykoterapeut uddannelsen giver dig nye karriere muligheder og mulighed for at arbejde relationelt i mange professionelle sammenhænge.
Du har på 4. år mulighed for at vælge at specialisere dig indenfor almen psykoterapi, parterapi, familieterapi eller organisationsudvikling og fokusere på at integrere uddannelsen i dit professionelle liv,

Den vigtigste overvejelse for mig i valget af uddannelsesinstitution var det menneskesyn, som ligger til grund for gestaltterapien dvs. den eksistentielle tilgang og troen på, at det er relationen mellem klient og terapeut, der er betydningsfuldt og i centrum.

Laila, socialrådgiver

Vores mål for psykoterapeutuddannelsen er:

    • At etablere et læringsmiljø for personlig og professionel udvikling og vækst.
    • At facilitere de studerendes udvikling gennem teoretiske viden, gennemprøvede metoder og grundig træning.
    • At fremme udviklingen af et højt kompetenceniveau og etik i den gestaltterapeutisk praksis.
    • At skabe klient-terapeut relationer hvor forskelligheder og mangfoldighed synliggøres, så at evnen til at arbejde i denne terpeutiske proces styrkes.

Som psykoterapeut og gestaltterapeut har du kompetencen til at:

  • Indgå i en ligefrem, omsorgsfuld, varm, accepterende og ligeværdig dialog i relationen mellem dig selv og klienten. Sammen med  klienten arbejder man sig gennem smertefulde emotionelle blokeringer og undersøger ny adfærd.
  • Anvende en bred vifte af aktive interventioner og metoder i dit relationelle arbejde.
  • Støtte klienten i at undersøge og opdage hvad der bedst for klienten, da klienten ved bedst.
  • Hjælpe klienten til at finde sine egne veje til at leve sit eget personlige og meningsfulde liv.

Psykoterapeut og gestaltterapeut

Det er vores mål med psykoterapeutuddannelsen at uddanne og træne kompetente og professionelle gestaltterapeuter og psykoterapeuter, der kan reflektere over egen praksis og som engagerer sig, med et højt kvalitetsniveau, i den psykoterapeutiske relation med klienter i forskellige sammenhænge.

For os er det vigtigt, at støtte den enkelte studerende i at integrerer gestalt metoden i sit liv og sin profession. Vi giver dig den grundlæggende teori, metode og træning med respekt for din faglighed og profession.

Randers

“Der er skabt en terapeutisk ramme, hvor jeg kommer med mit hele menneske og ikke kun er studerende – men lærer at være i terapi og være gestaltterapeut som en livsstil.”

– Charlotte, Socialrådgiver

“Vi arbejder fænomenologisk og oplevelsesorienteret. Jeg er også særlig glad for vægtningen af terapi-træningen dvs. rollerne som terapeut, klient og observant, og måden hvorpå gestaltterapien anvender forskellige eksperimenter som metode. Og så er vi et lille hold hvilket betyder, at jeg som studerende er meget i fokus og meget aktiv deltagende. Der er en rigtig god relation mellem os som studerende og undervisere – og der er højt til loftet og plads til et befriende grin!”

– Laila, socialrådgiver

“Det jeg sætter mest pris på ved Gestaltinstituttet, er at der bliver skabt nogle trygge rammer, hvor der er respekt for den enkeltes ståsted og udvikling. Det vigtigste for mig, i valg af uddannelsessted, har været den fænomenologiske tilgang til det terapeutiske arbejde med mennesker. Der tages udgangspunkt i hvad der opleves her og nu. Det er en super nærværende og respektfuld måde at arbejde med mennesker på. Det betyder meget for mig at der på Gestaltinstituttet, arbejdes meget praksisorienteret.”

– Berit, pædagog

“Vi tager os selv alvorlige som uddannelses institut og vi garanterer et højt uddannelsesniveau”

- Anette Krogh

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk