FAQ
FAQ står for ‘Frequently Asked Questions’ – ofte stillede spørgsmål.
Her om prisen for uddannelsen. Hvad dækker den over? Fx:
Hvad koster eksamen?
Er kaffen gratis?
Kommer der yderligere udgifter til?
Og så videre.
Det er vigtigt for os, at være transparente: Savner du svar på et spørgsmål, så skriv til os, og vi tilføjer svaret på denne side.
For hvis du savner svar, er der sikkert også andre, der gør.
Mailadressen står længere nede.
Sådan her foregår det:
Ved bekræftelse på tilmelding til det samlede forløb betales tilmeldingsgebyr på 3.000,- kr.
Tilmeldingsgebyret skal betales senest 14 dage efter modtagelsen af faktura.
Tilmeldingsgebyret modregnes ved betaling af den samlede pris.
Den årlige undervisningsafgift betales senest fire uger inden studiestart.
Ved betaling i to rater tillægges et rateadministrationsgebyr på 800,00 kr. pr. rate.
Ved betaling i 10 rater tillægges et rateadministrationsgebyr på 200,00 kr pr. rate. Den første rate fratrækkes det indbetalte tilmeldingsgebyr. De 10 rater forfalder månedligt undtagen i juli og december og betales i henhold til faktura.
Det her får du:
Sekshundredefireogtres (664) timers undervisning i teori og metode.
Forskningsmoduler (obligatoriske) 50 timer online.
Andet års eksamen med censor.
Samtlige artikler til pensum.
To personlige samtaler pr studieår – som handler om din udvikling.
For tredje og fjerde år gælder:
Fjerde års eksamen med censorer (Skriftlig casestudie og mundtlig klinisk eksamen).
16 timers vejledning ifm. afsluttende casestudie.
172 timers direkte og indirekte supervision.
Yderligere omkostninger:
Individuel studierettet terapi (altså egenterapi) hos en af os godkendt gestaltterapeut: 40 timer.
(Bare for en ordens skyld: Undervisere på Gestaltinstituttet må ikke bruges).
Bøger til pensum.
Et årligt internat – i omegnen af 1.000,- kr. afhængigt af, hvor I vælger at tage hen.
Kaffen koster 200,- kr om året.