Vores tilblivelse
Gestaltinstituttet er et fællesskab bestående af gestaltterapeuter som alle er dedikerede til at fremme den relationelle gestaltterapeutiske teori og metode og gøre gestaltterapiens kerneværdier – tilstedeværelse, dialog, opmærksomhed og respekt – centrale og aktive i dit arbejde og liv.
Gestaltinstituttets tilblivelse startede da Anette Krogh samlede en Task Force Group bestående af dedikerede og erfarne gestaltterapeuter og psykoterapeuter. Baggrunden var ønsket om at uddanne psykoterapeuter efter den relationelle gestaltmetode med et højt kvalitativt niveau. Vi har alle erfaring med uddannelse af psykoterapeuter og ved, hvad det er vi gerne vil og hvad der er behov for, for at kunne uddanne de bedste psykoterapeuter i Danmark.
Vi er certificeret af Dansk Psykoterapeutforening og Reflektor der evaluerer den 4-årige psykoterapeutuddannelse i forhold til de vejledende kvalitetskriterier. At blive evalueret betyder at man som uddannelse lader sig vurdere af en ekstern evaluator i forhold til de vejledende kvalitetskriterier for indhold og struktur af private psykoterapeutuddannelser.
Gestaltinstituttet er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
“Vi vil skabe tilgange i vores træning, der opmuntrer og støtter forskellighed og mangfoldighed. Vi stræber efter at give en række kreative lærings erfaringer, der sætter de studerende i stand til at lære – på hver deres individuelle måde”