Undervisere

Gestaltinstituttets undervisere har alle relevante grunduddannelser og mange års praksiserfaring, supervisions- og undervisningserfaringer og forskningsprakis.
Vores undervisere i psykoterapi praktiserer alle udenfor instituttet, enten som privat praktiserende eller i forbindelse med deres professioner. Vores undervisere på forskningsmodulerne har stor viden og erfaring indenfor humanistisk forskning.

Det er vigtigt for Gestaltinstituttet, at vi giver de studerende mulighed for at opleve forskellige måder at praktisere psykoterapi på. Derfor inviterer vi forskellige gæsteundervisere til at undervise, forelæse eller afholde masterclasses på vores uddannelse. Gæsteunderviserne har alle erfaringer og viden indenfor de specialiserede felter, som vi tilbyder på vores uddannelse.

Vi ser det som vores vigtigste opgave at støtte vores studerende i, at integrere træning og metode og give de studerende mulighed for at omsætte teori til praksis.
Gestaltinstituttet og vores undervisere følger CODE OF ETHICS AND PROFESSIONAL PRACTIC for alle individuelle og institutioner, der er medlem af European Association for Gestalt Therapy (EAGT). Formålet med dette kodeks er dels at definere almindelige værdier og principper og at etablere regler for professionel udførelse for gestaltterapeuter og gestaltterapeutiske uddannelsesinstitutter, og dels, at beskytte de, der bruger deres tjenesteydelser.

Code of Ethics and Professional Practice

Undervisere

Anette Krogh MPF

Psykoterapeut, klinisk sexolog, supervisor og organistionskonsulent og grundlægger af Gestaltinstituttet

Anette har praksis i Randers og arbejder med bl.a parterapi, familieterapi og sexologisk rådgivning.

Hun har desuden en mangeårig baggrund indenfor ledelse, organisation og HR. Hun arbejder som konsulent  og supervisor i flere organisationer med teams, ledelse og samarbejde, både i den offentlige og private sektor.

Hun har stor erfaring indenfor træning og undervisning af psykoterapeut-studerende og supervisorer og har fungeret som underviser og studieleder på psykoterapeutiske uddannelsesinstitutter.

Maria Vase MPF

Psykoterapeut, supervisor og proceskonsulent.

Maria er gestaltterapeut og har flere års erfaring med både individuel-, gruppeterapi og supervision fra NGO-tilbud til voksne børn af forældre med misbrug.

Hun har en baggrund indenfor ledelse og organisationsudvikling, og er uddannet Feedback Informed Treatment og overbygning på Cape Cod Instituttet. Oprindeligt har Maria læst musik og idræt og beskæftiget sig en del med Awareness Through Movement.

Hun har flere års erfaring indenfor undervisning og gruppeprocesser

Naja Brendstrup MPF

Familie- og psykoterapeut, supervisor

Naja har egen praksis hvor hun arbejder med individuel terapi, parterapi og familieterapi.
Hun er som supervisor og psykoterapeut tilknyttet flere bosteder. Her praktiserer hun individuelle terapiforløb, familieterapi, undervisning og supervision.
Naja har en baggrund som pædagog og har mange års erfaring i arbejdet med børn og unge og ligeledes anbragte børn og unge.

Anja Nørbæk Sørensen MPF

Psykoterapeut, organisationskonsulent og cand.scient i biologi og psykologi

 Anja har specialiseret sig indenfor bl.a sorg, krise og traumatiske livsomstændigheder, og arbejder både individuelt, med parterapi og med grupper.

Hun har i flere år forsket i sammenhængen mellem krop og psyke, placebo og psykosomatik. Hun arbejder i Psykiatrifonden og i TUBA med erfaring indenfor gruppeledelse og -terapi af børn og unge, som er vokset op med forældre med en psykisk sygdom og/eller misbrug.

Hun har praksis i Allerød.

Anders Amby Andersen MPF

Cand.mag, Psykoterapeut MPF

Anders er uddannet gestaltterapeut fra Gestaltinstituttet og har mange års erfaring med undervisning, supervision og organisationsudvikling, bl.a. som konsulent i Region Midtjyllands Koncern HR. Han er cand.mag. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har lederuddannelser bag sig.

Han har en baggrund som socialpædagog i psykiatrien og har gennem årene arbejdet med ledere, medarbejdere og borgere i både offentlige og private organisationer, herunder coaching og undervisning af stress- og depressionsramte.

I sin selvstændige praksis arbejder Anders med klientforløb, supervisionsgrupper og gruppeprocesser samt oplevelsesorienteret træning med særligt fokus på nervesystemet og selvregulering.

Dav Jacobsen MPF

Psykoterapeut, sexolog, supervisor, cand.mag i dansk og kommunikation, journalist.

Dav har haft egen praksis siden 2010 og arbejdet freelance med kommunikation i store og små organisationer og virksomheder i 25 år. Han har meget bred undervisningserfaring fra uddannelsesinstitutioner og organisationer.
Han arbejder desuden som psykoterapeut hos TUBA, der tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Dav er tidligere rådgiver i LGBT+ Aarhus.

davjacobsen.dk

Hanna Lilja Navarro MPF

Psykoterapeut og supervisor

Hanna arbejder som gestaltterapeut, supervisor og stresscoach.

Hun har 33 års erfaring med at arbejde med kriser og krisehåndtering fra en international alarmcentral og rådgivningscenter. Som følge af sin egen baggrund og sit arbejdsliv, er hun specialiseret i interkulturelle relationer og kulturelle tilpasningsprocesser.

Hanna har egen praksis i København.

Forskningsfakultet

Niels Viggo Hansen

PhD, cand.mag.

Karen Dons Blædel

PhD., Psykoterapeut MPF

Pernelle Rose

PhD., Psykoterapeut MPF

Finn Janning

PhD, MA

Dr Jelena Popov

PhD, MA, M.Ed, BA

Ulrik H. Rasmussen

PhD, MA, Psykoterapeut MPF

Dr Charlotte von Bülow

PhD, M.Ed, CMgr MCMI