Gestaltterapi har været og er banebrydende med dens mange anvendelige og kreative nyskabelser i psykoterapiens teorier og praksis der er blevet indarbejdet i mange andre psykoterapeutiske retninger. Gestaltterapien bevæger sig fortsat.
Gestaltterapeutiske principper
Principperne om den eksistentielle dialog, anvendelsen af direkte fænomenologiske oplevelser for både klient og terapeut, troen på den organismiske selvregulering, vægten på eksperimenter og opmærksomhed, den paradoksale forandrings teori og den særlige opmærksomhed på kontakten mellem terapeut og klient, danner alle en model for god psykoterapi, der fortsat vil have en bred anvendelse. Disse kerneprincipper udgør fundamentet i psykoterapeutuddannelsen på Gestaltinstituttet, hvor de studerende ikke blot lærer om disse koncepter, men træner dem gennem intensiv praksis og supervision. Erfaringen med at udøve gestaltterapi er vokset gennem årene. Der har været en bevægelse hen mod mere empati og anerkendelse i gestaltterapien. Terapeuten udtrykker sig mere direkte, har mere fokus på den empatiske dialog, har mindsket anvendelse af stereotype teknikker og lægger nu mere vægt på gruppeprocesser.
Gestaltterapi og det relationelle
Gestaltterapien i dag, lægger også vægt på selvaccept, har en mere imødekommende opførsel, mere tillid til klientens fænomenologi og mere samarbejde og øget anvendelse af gruppeprocesser. Netop i uddannelsen og træningen til gestaltterapeut er der sket stor udvikling. Der er en forøget inddragelse af gruppeprocesser, inklusiv relationen gruppedeltagerne imellem og mellem gruppen og terapeuten, mindre formaliteter og mindre en-til-en arbejde i grupper. Der er også en forøget opmærksomhed på teori og teoretiske instruktioner og redegørelser og anerkendelse i almindelighed. Nutidens gestalt ser relationen mellem terapeut og klient som en af de mest vigtige aspekter ved psykoterapien og ikke så meget anvendelse af stereotype teknikker.