Seksualitet kan få selv erfarne og dygtige fagfolk til at blive usikre. Psykoterapeuter, der ellers kan rumme sorg, vrede og de tungeste livskriser uden at blinke, kan pludselig komme til at skifte emne, eller sige “det er ikke lige mit område”, når en klient bringer noget seksuelt op. Det er ikke, fordi seksualitet er mindre vigtigt end alt det andet, tværtimod. Seksualitet er et grundlæggende menneskeligt behov og mange klienter kæmper med seksuelle problemstillinger, som fylder langt mere i deres liv, end de tør siger højt.
Det handler sjældent om manglende engagement
De fleste psykoterapeuter, jeg møder som underviser og som supervisor, vil gerne kunne tale om sex og seksualitet med deres klienter. Problemet er sjældent vilje men at deres faglige grundlag ofte er for tyndt. Mange har aldrig haft sexologi som en del af deres grunduddannelse, og deres eget forhold til seksualitet er ofte lige så uafklaret som manges andres, fordi vi alle er formet af en kultur, der giver blandede budskaber: du kan lave sjov med sex, men du må ikke tale om, hvordan det virkelig er, samtidig med at der stilles urealistiske krav om et “fantastisk sexliv”. Uden tilstrækkelig viden og træning bliver terapeuten usikker og forsigtig.
To forskellige samtaler, der ofte blandes sammen
Mange terapeuter skelner ikke mellem to forskellige samtaler: den følelsesmæssige samtale om sex og intimitet, og den sexologiske samtale.
Den følelsesmæssige samtale handler om nærhed, tilknytning, sårbarhed og betydningen af intimitet i et forhold, det er terapi, som de fleste psykoterapeuter allerede er godt rustet til, uanset uddannelse. Den sexologiske samtale handler derimod om det konkrete: seksuel funktion, dysfunktion, tændingsmønstre, lystproblematikker, smerte, kroppens fysiologi mv. Det kræver en anden, mere specifik faglig viden, som ikke følger med en almindelig terapeutuddannelse.
Problemet er, når terapeuten (bevidst eller ubevidst) bliver i den følelsesmæssige samtale, fordi det er det kompetencen rækker til, selvom det, klienten egentlig har brug for, er den sexologiske samtale.
Særligt vigtigt i parterapien
Det bliver ekstra tydelig i parterapien. Par søger ofte hjælp, fordi noget er gået i stå, kontakten, nærheden, eller lysten, og det hænger ofte tæt sammen med sexlivet. Alligevel er det min erfaring, at sex er noget af det sidste, der bliver taget op direkte, selv hos par, hvor det tydeligvis fylder.
Det er let som parterapeut at blive i det trygge, at tale om kommunikation, nærhed og konflikter, og lade sexlivet stå uberørt i baggrunden. Men gør man det, overser man ofte selve kernen i parrets problem. Sex er sjældent adskilt fra resten af forholdet, det er tæt forbundet med tillid, sårbarhed, magtbalance og følelsen af at blive set. Et par, der ikke længere har sex eller taler om sex, taler ofte heller ikke om de dybere ting, der ligger bag.
At turde spørge direkte ind til parrets sexliv, tidligt i forløbet, er at vise parret, at hele deres forhold er velkommen i rummet.
Hvad forskningen viser om klienternes oplevelse
Det er ikke bare en fornemmelse. Undersøgelser af klienters oplevelser peger på nogle tydelige mønstre:
- Klienter oplever ofte, at deres psykoterapeut slet ikke spørger ind til seksuel sundhed eller bekymringer.
- Mange klienter ønsker faktisk, at terapeuten selv bringer emnet på bane, også selvom de ikke selv ville have gjort det.
- Når klienten selv nævner seksualitet, møder de nogle gange fortolkninger, der slet ikke stemmer overens med deres egen oplevelse.
- Klienter oplever, at terapeuter hellere taler om relationer, nærhed og tiltrækning end om selve sexlivet.
- Klienter ønsker, at terapeuten tager ansvar for at rejse emnet, fordi det signalerer, at det er okay at tale om.
Det betyder i praksis, at ansvaret for at åbne samtalen alt for ofte lander hos klienten, ikke hos den professionelle. Og bliver klienten bremset af terapeutens manglende viden eller træning, går det ud over selve den terapeutiske relation.
Man skal søge kvalificeret videreuddannelse, og vide, hvem man rent faktisk lærer af.
Der hersker stadig en del uklarhed om, hvad der egentlig kvalificerer en som sexolog i Danmark. Det er værd at undersøge den uddannelsesmæssige baggrund hos dem, der udbyder sexologiske kurser og uddannelse, både for din egen skyld og for dine klienters.
En sober sexologisk uddannelse giver indsigt i teori, metoder og etik, integreret i en bio-psykosocial tilgang til klienten og ingen krav om personlig eksponering af hverken underviser eller studerende. Det er den slags soberhed, jeg insisterer på i min undervisning, og det er noget, man som terapeut har al mulig ret til at forvente og efterspørge, når man vælger, hvor man vil videreuddanne sig.
Behovet vokser hurtigere, end uddannelsessystemet følger med
Det er ikke bare et teoretisk problem. Behovet for sexologisk kompetence er stort lige nu, og det vokser. Flere sexologiske ressourcer bliver tilgængelige, flere klienter tør søge hjælp, og samtidig dukker der nye problemstillinger op i praksis: sexafhængighed, pornosurfing, kropsligt pres fra sociale medier, og et bredere spektrum af kønsidentitet og seksuel orientering.
Sexologi som fagområde i Danmark er stadig en blandet landhandel, uden en entydig, beskyttet definition af, hvad en sexolog egentlig er. Det gør det ekstra vigtigt selv at tage ansvar for sin videreuddannelse. Jo længere en terapeut venter med at opdatere sin viden, jo større bliver afstanden mellem det, klienterne har brug for, og det, terapeuten kan tilbyde.
Vover terapeuten, tør klienten
Psykoterapeutens egen opfattelse af og forhold til seksualitet er en afgørende faktor for, hvordan og om samtalen overhovedet bliver taget. Gennem kvalificeret videreuddannelse kan man blive tryggere ved at stille direkte spørgsmål om sex og seksualitet, i stedet for at antage, undgå eller drage forhastede konklusioner.
Tør terapeuten italesætte, så tør klienten i de fleste tilfælde også.
Vil du selv blive tryggere ved at tage sex og seksualitet op i dit terapeutiske arbejde? Hos Gestaltinstituttet underviser jeg både i vores 2-dages kursus “Sexologi for fagprofessionelle” og på vores fulde certificerede sexologuddannelse, hvor du får den dybere, bio-psykosociale viden, der skal til for at møde klienternes seksuelle problemstillinger med både faglig tryghed og etisk soberhed.
Referencer
Wickberg, A (2020): Det uteblivna samtalet om sexualitet, psykologers och psykoterapeuters upplevelse av hinder att samtala om sexualitet. Göteborgs Universitets Publikationer.
- Graugaard, C, A Giraldi, B Møhl (2019): Faglige perspektiver på seksualitet. Munksgaard.
- Löfgren-Mårtenson, L (2012): Sexologist as a Profession: A Qualitative Study in Sweden. Center for Professional Studies, Malmö University.
- Markovic, D (1993): Working with sexual issues in psychotherapy: A practical guide using a systemic social constructionist framework. Red Globe Press.
- Dreehsen, LL: Berlingske, 3.11.2020.
- WHO (2006): Defining Sexual Health: Report of a Technical Consultation on Sexual Health. Geneva: WHO.
Baseret på egen artikel: Krogh, A (2021): “Integration af sexologi i psykoterapeutisk praksis.” Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 1, februar 2021.