Supervisor­uddannelse

Som supervisor kan du gøre en afgørende forskel for andre fagpersoners udvikling og trivsel.

Supervisoruddannelsen er for dig, der arbejder professionelt med mennesker og ønsker at kunne supervisere andre fagpersoner.

Supervision er en selvstændig faglig disciplin med egen teori, metode og etik. Som supervisor faciliterer du refleksive processer, der fremmer faglig og personlig udvikling hos dem du superviserer.

Studiestart 2. februar 2026

Vi har plads til dig

 

Som certificeret supervisor kan du gøre en afgørende forskel for andre fagpersoners udvikling og trivsel.

Denne uddannelse til supervisor er for dig, der arbejder professionelt med mennesker og ønsker at kunne vejlede andre fagpersoner.

Supervision er en selvstændig faglig disciplin med egen teori, metode og etik. Som supervisor faciliterer du refleksive processer, der fremmer faglig og personlig udvikling hos dem du superviserer.

Hvad får du ud af uddannelsen?

Konkrete redskaber du kan bruge med det samme
Efter hvert modul har du nye metoder – fra grundlæggende samtaleteknik til avancerede interventioner. Alt kan bruges direkte i praksis.

Ny karrierevej som selvstændig eller intern supervisor
Når du bliver supervisor kan du etablere din egen supervisionspraksis eller tilbyde supervision internt i din organisation. Uddannelsen giver dig kompetencerne til begge karriereveje.

Stærkt fagligt netværk
Du bliver del af et professionelt fællesskab med andre supervisorer. Dette netværk bliver en ressource for faglig sparring og gensidig henvisning.

Lever op til EAGT’s standarder
Uddannelsen følger europæiske standarder. Vores undervisere er EAGT-certificerede, og vi arbejder på certificering gennem Dansk Psykoterapeutforening (DPFO).

Det siger vores studerende om uddannelsen

“Uddannelsen lærte mig kunsten at stille de rigtige spørgsmål frem for at give svar. Som supervisor kan jeg nu følge andre fagpersoners udvikling og se dem vokse i deres roller. Den trygge læringskultur på uddannelsen gav mig sikkerheden til selv at turde fejle og lære“.

Hvem er uddannelsen for?

Uddannelsen er for dig, der arbejder professionelt med mennesker og ønsker at udvikle dine kompetencer inden for vejledning og supervision.

Typiske deltagerprofiler:

  • Behandlere og terapeuter – psykoterapeuter, psykologer og andre behandlere der ønsker at tilbyde supervision
  • Sundhedsprofessionelle – sygeplejersker, læger og andre fra sundhedssektoren
  • Socialfaglige – socialrådgivere, pædagoger og andre fra social- og psykiatrisektoren
  • Undervisere og vejledere – lærere, mentorer og coaches der vil styrke deres facilitering
  • Ledere og konsulenter – der arbejder med udvikling, trivsel og arbejdsmiljø

Vi tager udgangspunkt i dine eksisterende kompetencer og inddrager konkrete erfaringer fra dit arbejdsliv i undervisningen. Gennem mange år har vi uddannet supervisorer med vidt forskellige baggrunde.

Hvad laver en supervisor?

Supervision er mere end vejledning – det er en professionel samtaleform med egen teori, metode og etik. Som supervisor faciliterer du refleksive processer, hvor fagpersoner kan undersøge og udvikle deres praksis. Du hjælper andre professionelle med at se nye perspektiver på vanskelige situationer, udvikle deres faglige kompetencer og håndtere etiske dilemmaer. Dit arbejde bidrager også til at forebygge stress og udbrændthed hos dem, du superviserer.

Som supervisor skaber du et særligt refleksionsrum, hvor faglig udvikling kan finde sted. Du lærer at etablere trygge rammer, hvor fagpersoner kan udforske deres praksis uden frygt for at blive bedømt. Du mestrer kunsten at stille de spørgsmål, der åbner for nye erkendelser, og du bliver i stand til at facilitere processer, hvor supervisanden selv finder frem til løsninger og nye handlemuligheder. Dit arbejde handler om at balancere støtte og udfordring, så den superviserede både føler sig set og samtidig bliver fagligt udfordret til at vokse.

Efter endt uddannelse kan du etablere din egen supervisionspraksis eller integrere supervision i din nuværende stilling. Du kan tilbyde individuel supervision til fagfæller, hvor du arbejder en-til-en med deres faglige udvikling. Gruppesupervision bliver en anden central arbejdsform, hvor du faciliterer læring på tværs af deltagerne. Du kan supervisere studerende og nyuddannede i deres faglige udvikling, tilbyde specialiseret supervision inden for dit særlige fagområde, og supervisere andre selvstændige behandlere, der ønsker faglig sparring og udvikling. Mange supervisorer kombinerer forskellige former og målgrupper i deres praksis.

Undervisningsform og struktur

Vi kombinerer solid teori med “learning by doing”. Undervisningen veksler mellem oplæg, demonstration, øvelser og supervision. Du træner aktivt gennem hele forløbet med autentiske cases fra din egen praksis.

6 moduler over 18 måneder

Uddannelsen består af seks moduler á tre dage:

  • Fredag kl. 10.00 – 17.00
  • Lørdag kl. 09.00 – 17.00
  • Søndag kl. 09.00 – 16.00

Strukturen giver dig tid til refleksion og integration mellem modulerne, så du kan bevare balance mellem uddannelse, arbejde og privatliv.

Uddannelsens opbygning

250 timer fordelt over 18 måneder

Undervisning og supervision

  • 108 timer undervisning – 6 moduler
  • 50 timer supervision på supervision – 20 timer individuelt og 30 timer i gruppe

Træning og praksis

  • 50 timer egen supervisionspraksis – minimum 3 supervisander
  • 30 timer studiegruppe – træning mellem modulerne

Personlig udvikling

  • 12 timer faglige aktiviteter – konferencer, workshops eller litteraturstudier

Her kan du downloade studieplanen med en fuld beskrivelse af vores certificerede supervisoruddannelse

Hvad lærer jeg på supervisoruddannelsen?

Uddannelsen bygger på tre integrerede søjler, der tilsammen giver dig en solid faglig ballast som supervisor. Gennem hele forløbet veksler vi mellem teori, metode og praktisk træning, så du løbende kan omsætte din viden til konkrete færdigheder.

Inden for supervisionsteori og -metode får du et indgående kendskab til supervisionsfeltet gennem studier af klassiske og moderne supervisionsteorier. Du lærer forskellige supervisionsmodeller og deres anvendelse, forstår supervisionsprocessens faser og dynamikker, og bliver fortrolig med interventionsmetoder og deres teoretiske begrundelse. Dette teoretiske fundament giver dig sikkerhed i at vælge den rette tilgang til forskellige supervisionssituationer.

Din supervisionspraksis udvikles gennem superviseret træning, hvor teoretisk viden integreres med praktisk kunnen. Du arbejder med analyse af egen praksis gennem procesnoter, bruger videoanalyse og modtager live-supervision, og arbejder kontinuerligt med autentiske cases fra din egen praksis. Denne kobling mellem teori og praksis sikrer, at du udvikler din egen autentiske supervisionsstil.

De relationelle kompetencer er fundamentet i al supervision, da supervision foregår i relationen. Du udvikler evnen til at etablere og vedligeholde supervisionsalliancen, får forståelse for parallelprocesser og overføringsdynamikker, og bliver kompetent i at arbejde med modstand og konflikter. Gennem hele uddannelsen arbejder du med bevidsthed om din egen stil og påvirkning, så du bliver et sikkert redskab i supervisionsprocessen.

Hvilke krav er der for at søge ind?

For at sikre et højt fagligt niveau og givende læringsfællesskab har vi følgende optagelseskriterier:

  • Mindst 3 års erfaring med reflekterende og udviklende samtaler
  • Faglig grunduddannelse
  • Minimum 5 års relevant erhvervserfaring

Er du i tvivl om du opfylder kriterierne? Kontakt vores studievejleder for en afklarende samtale – vi ser gerne på din samlede baggrund og erfaring.

Undervisningsmetode

Vi arbejder ud fra en relationel og oplevelsesorienteret tilgang, hvor praksis og teori integreres løbende. Metoden bygger på “learning by doing” – du træner supervision fra første modul og får supervision på din egen praksis gennem hele forløbet.

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne cases og aktuelle udfordringer. Dette sikrer direkte anvendelighed og relevans for din praksis.

Undervisere

Uddannelsen ledes af Anette Krogh, certificeret supervisor gennem EAGT med over 20 års erfaring. Underviserteamet består af aktive supervisorer med specialviden inden for forskellige områder af supervision.

Alle undervisere har dokumenteret erfaring med supervision af fagprofessionelle og er selv i løbende supervision og efteruddannelse.

“Vi vil skabe tilgange i vores træning, der opmuntrer og støtter forskellighed og mangfoldighed. Vi stræber efter at give en række kreative lærings erfaringer, der sætter de studerende i stand til at lære – på hver deres individuelle måde”

Task Force Group

FAQ supervisor uddannelsen

1. Hvordan kombinerer jeg uddannelsen med mit arbejde?

Uddannelsen er tilrettelagt for erhvervsaktive med 6 moduler over 18 måneder. Mange integrerer supervision i deres nuværende stilling eller etablerer gradvist privat praksis gennem uddannelsens praksisdel.

2. Hvad adskiller denne uddannelse fra andre?

Uddannelsen integrerer teori gennem praktisk erfaring og personlig udvikling. Du arbejder med egne cases, modtager løbende supervision og udvikler din autentiske supervisionsstil gennem  fordybelse over 18 måneder.

3. Hvordan evalueres jeg gennem uddannelsen?

Løbende gennem supervision på din praksis og feedback på modulerne. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig caseanalyse og mundtlig fremstilling, hvor du demonstrerer integration af teori og praksis.

4. Hvilke etiske standarder følges?

DPFO’s standarder, EAGT’s Code of Ethics og European Association for Supervision‘s retningslinjer. Du lærer at håndtere tavshedspligt, informeret samtykke og professionelle grænser.

5. Hvornår kan jeg starte supervisionspraksis?

Allerede under uddannelsen – du skal have 50 timers træningssupervisander. Efter certificering kan du arbejde som supervisor både privat og i organisationer.

Modul 1

Introduktion til supervision

  • Introduktion til supervision.
  • Målet med supervision og hypervision.
  • Etik og supervision
  • Supervisionens rolle i forhold til fagprofession og samfund; definition og begrebsafklaringer.
  • Supervisionens samarbejdsaftale og rammekontrakt med evt. opdragsgiver / ledelse/ behandlingsansvarlig.
  • At supervisere forskellige situationer
  • Afgrænsning af supervisionen ift terapi, rådgivning coaching mv.
  • Dialogiske principper
  • Reflekterende team og feedback
  • Supervisionsfaser
  • Principper for præsentation af cases i supervisionen.
    Supervisionstræning

Modul 2

Settings og supervisionsmodeller

  • Supervisionens setting, rammer og kontekst
  • Individuel supervision og supervision i grupper
  • Grupper og gruppedynamikker
  • Supervision i forskellige kontekster f.eks. par, unge, misbrug, tab og sorg mv
  • Individuel- og gruppesupervision.
  • Intern og ekstern supervision; ledere i supervisionsgrupper; peer-supervision og forskellige dynamikker
  • Personligt lederskab, autencitet og autoritet
  • Personlig stil i supervisionen.
  • Supervisionsmodeller
  • Supervisionstræning

Modul 3

Supervisionsrelationen og processer

  • Supervisionsrelationen
  • Relationen mellem supervisor og supervisand
  • Håndtering af relationen i supervision
  • Relationelle dynamikker
  • Konflikter og konflikthåndtering
  • Kollegial supervision
  • Parallelprocesser, overføring og modoverføring i supervision;
  • Feedback
  • Selvafsløring i supervision
  • Supervisionstræning

Modul 4

Udfordringer i supervisionen

  • Magt og afmagt

  • Vanskeligheder i supervision

  • Situationer med depression, sorg, angstforstyrrelser mv.

  • Supervision af traumatiske situationer og risiko for re-traumatisering.

  • Supervisionstræning

Modul 5

Supervision i organisationer

  • Organisatoriske og andre konteksters indvirkning på supervision.
  • Grupper og teams i organisationer.
  • Det personlige lederskab.
  • Leder som supervisor
  • Vurdering og evaluering i praksis.
  • Forskning i supervision

Modul 6

Afslutning

  • Supervision på supervision på videoklip og case-analyse i gruppen.


Datoer Randers

Uddannelsen starter 2. februar 2026 
Niels Brocks Gade 8, 3, 8900 Randers C.

MODUL 1:      02. februar – 04. februar 2026
MODUL 2:    
18. maj – 20. maj 2026
MODUL 3:     10. august – 12. august 2026
MODUL 4:     02. november – 04. november 2026​
MODUL 5:     01. februar – 03. februar 2027
MODUL 6:    10. maj – 12. maj 2027

 

Gestaltinstituttet

Hvad koster supervisoruddannelsen 2026/2027

Pris: kr. 49.500,-

Early bird rabat: kr. 46.000,- ved tilmelding senest 4. december 2026

Prisen er eksklusiv eksamen (2500,- kr). Der er mulighed for betalingsordninger, kontakt Anette Krogh.