Som gestaltterapeut hører jeg ofte spørgsmålet: “Hvordan adskiller gestaltterapi sig fra andre terapiformer?” Mit enkle svar er, at jeg arbejder med hele mennesket – ikke blot med tanker eller isolerede problemer. Men hvordan ser dette ud i praksis? I dette indlæg vil jeg give konkrete eksempler på, hvordan jeg som gestaltterapeut arbejder med klienter for at inddrage alle aspekter af deres væren i verden, med særligt fokus på det relationelle felt.
Moderne gestaltterapi – det relationelle skift
Gestaltterapi har gennemgået en markant udvikling siden Fritz Perls’ tidlige dage. Hvor den oprindelige tilgang ofte fokuserede på individets indre processer og var konfronterende, lægger jeg som (relationel) gestaltterapeut langt større vægt på det relationelle felt – ideen om, at vi som mennesker altid eksisterer i et netværk af relationer, der påvirker og former vores oplevelse og identitet.
I dag arbejder jeg ud fra en forståelse af, at alle psykologiske fænomener – tanker, følelser, adfærd – opstår i feltet mellem mennesker, ikke blot “inde i” individet. Dette relationelle perspektiv gennemsyrer alle aspekter af mit gestaltterapeutiske arbejde.
Fra samtale til relationel opmærksomhed
I en typisk gestaltterapisession har jeg fokus til på det relationelle felt mellem klienten og mig. Når en klient fortæller om en udfordrende situation, spørger jeg ikke kun “Hvad mærker du i kroppen?”, men også “Hvad sker der mellem os lige nu, mens du fortæller mig dette?”
Dette dobbelte fokus – på både den individuelle oplevelse og på relationen – er karakteristisk for min tilgang til gestaltterapi. Jeg kan for eksempel bemærke: “Jeg lægger mærke til, at når du taler om din kæreste, begynder jeg at føle mig presset til at have svarene. Er det noget, du genkender fra relationen til din kæreste?”
Denne direkte udforskning af den terapeutiske relation – ofte kaldet “det, der er mellem os” – giver klienten mulighed for at blive bevidst om relationelle mønstre, som klienten ubevidst gentager i forskellige kontekster.
Det relationelle felt som terapeutisk fokus
Jeg ser det relationelle felt som selve grundlaget for terapeutisk forandring. Dette kommer til udtryk på flere måder i mit arbejde:
Dialogisk tilgang
I stedet for at betragte mig selv som en neutral ekspert, der “behandler” klienten, arbejder jeg med en dialogisk tilgang, hvor vi sammen skaber mening. Jeg deler åbent mine reaktioner og oplevelser: “Jeg mærker en tristhed, når du fortæller om din situation – hvordan er det for dig at høre det?” Dette skaber en autentisk relation, hvor vi begge er fuldt til stede som mennesker.
Samskabelse af kontakt
Et centralt fokus i mit arbejde er, hvordan kontakt skabes, opretholdes og afbrydes i relationen. Når jeg bemærker en pludselig distance mellem os, kan jeg gøre det eksplicit: “Jeg oplever, at noget skete mellem os lige nu – du trak dig tilbage. Lad os undersøge, hvad der skete i kontakten mellem os?”
Anerkendelse af gensidig påvirkning
Jeg ved, at min klient og jeg konstant påvirker hinanden. Jeg kan sige: “Jeg bemærker, at jeg bliver forsigtig, når du taler om din vrede. Hvad oplever du”?. En klient, som havde svært ved at mærke sin egen påvirkning på andre, fik en vigtig indsigt, da jeg delte, hvordan hans sarkasme påvirkede mig. Dette åbnede for en undersøgelse om, hvordan han ubevidst holdt andre på afstand gennem sin måde at kommunikere på.
Eksperimenter i det relationelle felt
I min praksis bruger jeg kreative eksperimenter, og i min relationelle tilgang har disse eksperimenter ofte fokus på at undersøge og udvikle relationelle mønstre.
Det relationelle perspektiv i moderne gestaltterapi
Min relationelle gestalttilgang repræsenterer en betydelig udvikling fra gestaltterapiens oprindelige form. Hvor tidlig gestaltterapi ofte fokuserede på individuel selvrealisering og kunne have en konfronterende stil, er min nutidige tilgang karakteriseret ved:
Fra intrapsykisk til intersubjektiv
Jeg har bevæget mig fra primært at fokusere på klientens indre processer til at anerkende, at psykologisk udvikling altid sker i en relationel kontekst. Problemer og løsninger findes ikke kun “inde i” personen, men i de relationelle mønstre, der omgiver dem.
Fra konfrontation til dialog
Hvor tidlig gestaltterapi kunne være konfronterende (“Hvad undgår du lige nu?”), lægger jeg mere vægt på dialog, nysgerrighed og samskabelse. I stedet for at konfrontere “modstand” udforsker jeg med respekt, hvordan klientens tilbageholdenhed måske er en beskyttende funktion.
Fra individuel til relationel awareness
For mig er awareness-begrebet udvidet fra primært at handle om individuel selv-awareness til også at omfatte relationel awareness – opmærksomhed på, hvad der sker mellem mennesker. Mit spørgsmål er ikke kun “Hvad mærker du?”, men også “Hvad sker der mellem os lige nu?”
Fra teknik til autentisk tilstedeværelse
Hvor gestaltteknikker og -eksperimenter tidligere kunne være i centrum, lægger jeg større vægt på kvaliteten af den terapeutiske relation og min autentiske tilstedeværelse. Teknikker er vigtige værktøjer for mig, men de skal tjene relationen, ikke omvendt.
At arbejde med hele mennesket i relationel kontekst
At arbejde med hele mennesket i min gestaltterapeutiske praksis betyder at:
- Se mennesket som relationelt væsen – vi formes i og gennem vores relationer
- Arbejde med det, der opstår mellem os – i terapirummet, i gruppen, i parforholdet eller i organisationen
- Støtte udvikling af relationelle færdigheder – evnen til at skabe og vedligeholde autentiske, tilfredsstillende relationer
- Fremme integration af polariteter – i individet, i parret, i gruppen og i organisationen
- Øge awareness på flere niveauer – fra individuel kropsfornemmelse til bevidsthed om samspilsmønstre.
- Skabe eksperimentelle rum – hvor nye måder at være i relation på kan opleves og undersøges
For mig er gestaltterapi således ikke blot en tilgang til individuel terapi, men en relationel filosofi, jeg kan anvende i mange sammenhænge – fra dybe personlige forandringsprocesser til omfattende organisatoriske forandringer. Mit grundlæggende princip forbliver det samme: vi mennesker kan kun forstås og udvikles i relation til hinanden og vores omverden.