Vores fire-årige uddannelse til psykoterapeut
vil ændre dit liv 

Psykoterapeut uddannelsens struktur og opbygning

Gestaltinstituttets psykoterapeut uddannelse varer fire år og er opbygget som en to-årig grunduddannelse efterfulgt af en to-årig overbygning. På grunduddannelsen får du et solidt teoretisk og praktisk fundament inden for psykoterapiens centrale metoder og principper. Du lærer at forstå og anvende de vigtigste psykoterapeutiske teknikker, og du tilegner dig grundlæggende færdigheder gennem træning og supervision.

På overbygningen fordyber du dig yderligere i psykoterapeutisk teori og praksis, og du begynder at arbejde med egne klienter under supervision, hvilket sikrer, at du udvikler konkrete terapeutiske kompetencer i et realistisk læringsmiljø.
I alle fire år arbejder vi med relationer og selvudvikling.

Uddannelsen til psykoterapeut lærer dig et fag. Ligesom hvis du vil læse til lærer eller læge – uden sammenligning i øvrigt.
Men med uddannelsen til psykoterapeut er der en ting mere:
Den vil forandre dit liv til det bedre. Og det er ikke bare en tom floskel. Det er noget, vi har empirisk belæg for at skrive: Uddannelsen forandrer dit liv til det bedre.

Der er så meget terapi inkluderet – både egenterapi og terapi i grupper og terapeutiske øvelser i træningsgrupper, så du ikke kan undgå at få øje på dine udviklingspunkter. De steder, hvor du for eksempel modarbejder dig selv eller reagerer uhensigtsmæssigt i relationer, fordi du ikke er opmærksom på dine mønstre. Netop opmærksomhed er en af grundpillerne i terapi, for ingen kan forandre noget, de ikke er opmærksomme på.
Derfor er selvudvikling simpelthen en uundgåelig del af uddannelsen.
Læs mere om studieordningen og curriculum her og se, hvordan uddannelsen er sammensat for at sikre, at du bliver en kompetent og reflekteret psykoterapeut.

Hvilken psykoterapeutisk retning skal du vælge? 

Hvis du er seriøs med dit ønske om uddannelse til psykoterapeut, anbefaler vi, at du går efter en fireårig, DPFO-certificeret uddannelse – som der findes flere af i Danmark.
De adskiller sig på flere forskellige parametre, men vigtigst på deres teoretiske fundament og sekundært pris, timetal, undervisningskultur og så videre.

Vi hedder Gestaltinstituttet, fordi vores psykoterapeutiske metode er relationel gestaltterapi. Vi mener, at gode relationer er afgørende for et godt liv, og i netop gestaltterapi er en af hovedpointerne at øge opmærksomheden om, hvordan det enkelte menneske er i sine relationer.
Du kan læse meget mere om gestaltterapi her.

Læs mere om uddannelsen og dens opbygning i afsnittet herunder – og bliv klogere på, hvorfor vores psykoterapeutiske uddannelse er certificeret på niveau 7 (ækvivalent med mastergrad.)

Certificering på niveau 7

Gestaltinstituttets psykoterapeut uddannelse er certificeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. (Vi skal opfylde en lang række nærmere specificerede krav, før vi må kalde os certificerede på niveau 7).
Vi har allerede uddannet to hold psykoterapeutstuderende på niveu 7 og er nu i gang med ansøgning til niveauvurdering hos Akkrediteringsinstituttet. Det svarer til det akademiske niveau på en masteruddannelse og betyder, at du får en uddannelse, der både nationalt og internationalt anerkendes for sin høje faglighed og kvalitet.

Når du afslutter vores certificerede psykoterapeut uddannelse, har du – hvis du ønsker det – mulighed for at blive medlem af  Dansk Psykoterapeutforening (DPFO). Din certificering er en garanti for, at uddannelsen opfylder høje faglige og etiske krav, hvilket sikrer dig en stærk position på arbejdsmarkedet som psykoterapeut.

Hvad lærer du på vores psykoterapeutiske uddannelse?

På vores psykoterapeutiske uddannelse lærer du både teori og praksis, så du bliver rustet til professionelt at støtte dine klienter gennem terapeutiske processer. Du får en grundig forståelse af psykoterapeutiske metoder og lærer at anvende samtaleterapiens teknikker i praksis med enkeltpersoner, par og grupper.

Gennem realistiske træningsforløb, klientarbejde og supervision lærer du at navigere sikkert og kompetent i terapeutiske relationer, hvor empati, nærvær og faglig refleksion er centrale kompetencer. Vores uddannelse til psykoterapeut fokuserer på at udvikle dine evner til at støtte klienters personlige udvikling, håndtere komplekse følelser og skabe positiv forandring.
Vi ved som sagt af erfaring, at uddannelsen også vil få afgørende positiv indflydelse på dit eget liv.

Vil du vide mere om, hvordan hverdagen ser ud som psykoterapeutstuderende?
Læs om studielivet på Gestaltinstituttet her.

Hvad er optagelseskravene til psykoterapeut uddannelsen? 

For at blive optaget på vores psykoterapeut uddannelse med mulighed for DPFO medlemskab skal du opfylde følgende adgangskrav:

  • Du skal være fyldt 25 år.
  • Du skal have en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx som sygeplejerske, socialrådgiver, lærer, pædagog eller lignende fagprofession.
  • Du skal have minimum tre års erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Disse krav sikrer, at du har de nødvendige forudsætninger for at få mest muligt ud af din uddannelse til psykoterapeut. Ønsker du ikke DPFO medlemskab er der andre muligheder for optagelse på uddannelsen.

Ansøgere med en uddannelse som professionsbachelor (minimum 3 år), som ikke er af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter kan søge ind på dispensation og optages efter en konkret vurdering.
Ansøgere skal stadig være minimum 25 år og have mindst tre års praktisk erfaring med udøvelse af egen grunduddannelse.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, kan du læse mere uddybende om optagelseskrav til psykoterapeut uddannelsen her.

Vores undervisere – faglig ekspertise og erfaring

På Gestaltinstituttets psykoterapeut uddannelse bliver du undervist af erfarne fagpersoner, der selv er certificerede psykoterapeuter med mange års praksiserfaring – og som alle er uddannede, certificeredesupervisorer. De har bred ekspertise inden for områder som individuel terapi, parterapi, gruppeterapi og supervision, og de har dyb indsigt i både psykoterapeutisk teori og praksis.

Du kan møde vores undervisere og læse mere om deres baggrunde her.

Studie- og træningsgrupper i uddannelsen til psykoterapeut

Studie- og træningsgrupper er en essentiel del af Gestaltinstituttets uddannelse til psykoterapeut. 
I grupperne får du mulighed for at udforske og udvikle din terapeutiske selvrefleksion, opmærksomhed og selvstøtte. Du lærer at styrke terapeutiske relationer og dialoger, samtidig med at du opnår en dybere forståelse for gruppedynamikker og processer. 
Se studieplanen for yderligere information

Din personlige udviklingsplan

Som studerende bliver du støttet og udfordret gennem uddannelsen både af dine medstuderende og af dine undervisere.
Du udarbejder en personlig udviklingsplan efter hvert modul, hvor du blandt andet evaluerer dig selv, reflekterer over dig selv i relation til andre og reflekterer over din personlige vækst og udvikling.

Udviklingsplanen giver underviserne mulighed for at følge din udvikling og vækst – og støtte, vejlede og udfordre dig i din videre proces. Din udvikling understøttes af to personlige samtaler hvert år.

Supervision under din uddannelse til psykoterapeut

Supervision er en hjørnesten i Gestaltinstituttets psykoterapeut uddannelse og et etisk imperativ for alle psykoterapeuter, uanset erfaring.
Supervisor fortæller dig ikke, hvad du skal gøre, men støtter dig i rollen som terapeut, og kan give forslag til, hvordan du kommer videre, hvis du i en terapi med en træningsklient bliver i tvivl eller sidder fast.

Som en del af vores uddannelse modtager du både direkte og indirekte klinisk supervision på dit terapeutiske arbejde i løbet af tredje og fjerde studieår.
Alle vores supervisorer er kvalificerede psykoterapeuter med omfattende erfaring og mindst halvandet års specialiseret uddannelse i supervision, godkendt af Gestaltinstituttet.
Læs hvorfor supervision er afgørende for din faglige udvikling.

Klienttræning som del af en psykoterapeut uddannelse

Klienttræning en central del af din uddannelse og udvikling som terapeut. På tredje og fjerde studieår får du praktisk erfaring med at arbejde med egne klienter, hvilket er afgørende for at koble teori og metode med praksis.

Som studerende er du ansvarlig for at finde og arbejde med træningsklienter både i undervisningen og i din egen praksis.
Klienttræningen dokumenteres skriftligt og suppleres med indirekte supervision, så du kan få feedback og forbedre dine terapeutiske færdigheder.
Se studieplanen for en mere detaljeret beskrivelse. 

Uddannelsesrettet individuel terapi som en del af en psykoterapeut uddannelse

En vigtig del af uddannelsen til psykoterapeut på Gestaltinstituttet er den uddannelsesrettede egenterapi, der giver de studerende mulighed for at opleve psykoterapeutisk praksis fra klientens perspektiv. Og samtidig er med til at afdække de studerendes egne mønstre.
Se studieplanen for en mere detaljeret beskrivelse.

Terapi i storgruppe og individuelle sessioner

Ud over individuel terapi vil den studerende også modtage terapi i en storgruppe, hvor individuelle sessioner udføres foran gruppen. Dette inkluderer arbejde med individuelle, par-, familie- eller gruppeterapeutiske processer.

Din vej til en certificeret psykoterapeut uddannelse

På Gestaltinstituttet får du en psykoterapeut uddannelse, der kombinerer teori, praksis og personlig udvikling på højeste niveau. Uddannelsen er designet til at give dig både de faglige og relationelle kompetencer, du har brug for til at arbejde professionelt som psykoterapeut. 
Kontakt os for mere information, eller book en personlig samtale for at afklare, hvordan vores uddannelse kan hjælpe dig med at nå dine mål. 
Kontakt os her.

Karriere som psykoterapeut – hvad kan du efter uddannelsen?

Som certificeret som psykoterapeut kan du åbne egen praksis, hvor du arbejder med individuel terapi, parterapi, gruppeterapi, familieterapi eller organisationsudvikling. Du kan også finde ansættelse inden for sundhedsvæsenet, sociale organisationer, private virksomheder, eller som konsulent i personaleudvikling og supervision. 
Du kan læse mere om mulighederne for specialisering og karriereveje på siden om psykoterapeut med speciale.

 

 

“Vi tager os selv alvorlige som uddannelsesinstitut, og vi garanterer et højt uddannelsesniveau”

- Anette Krogh

Randers 2025/2026

Ny uddannelse starter 07. november 2025.
Niels Brocks Gade 8, 3, 8900 Randers

Der er undervisning på følgende datoer: 

MODUL 1: 07 – 09. november 2025
MODUL 2:05. – 07. december 2025
MODUL 3:16. – 18. januar 2026
MODUL 4:06 – 08. marts 2026
MODUL 5:10 – 12. april 2026
MODUL 6:05. – 07. juni 2026
MODUL 7:07. – 09. august 2026
MODUL 8:04. – 06. september 2026
MODUL 9:02. – 04. oktober 2026

Pris

Priser justeres årligt med 5-6%. Derfor angiver vi kun aktuelle priser for 1. og 2. år.

Bemærk at certificerede uddannelser på niveau 7, som vores, generelt har en højere prissætning grundet de omfattende kvalitetskrav og større omkostninger, der følger med den højeste certificering. Se alle detaljer om vores transparente prissætning og få det fulde overblik over din samlede investering i psykoterapeutuddannelsen her.

 

Din investering i en kvalitetsuddannelse

Vi skriver kontrakt for to år ad gangen – først for 1. og 2. studieår, senere for 3. og 4. studieår. Priserne for den kommende periode (2025/2026) er:

Første studieår: 55.000 kr. Andet studieår: 57.000 kr.

Gør din uddannelse økonomisk overskuelig:

Fleksible betalingsordninger –  kontakt Anette Krogh for personlig rådgivning

Udnyt Bruttolønsordningen – spar op til 50% på dine uddannelsesudgifter

Søg støtte gennem Kompetencefonden – se hvordan du kan få økonomisk hjælp