Certificeret organisations­konsulent
uddannelse

Få kompetencerne til at arbejde professionelt med organisationsudvikling, ledelse og forandring gennem den relationelle gestalttilgang – en metode med stor international udbredelse inden for konsulent- og organisationsarbejde.
Denne efteruddannelse giver psykoterapeuter og supervisorer den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde professionelt som organisationskonsulent i virksomheder og organisationer.

Studiestart 4. februar 2026

Vi har også plads til dig

Er du klar til at udvide dit faglige felt og gøre en forskel i organisationer? Den relationelle gestalttilgang har stor international udbredelse inden for organisationsudvikling og konsulentarbejde. Fra Silicon Valley til skandinaviske virksomheder bliver gestaltorienterede metoder anvendt til at skabe bæredygtige forandringer og styrke organisationers relationelle sundhed.

Med organisationskonsulent uddannelsen med en relationel gestalttilgang får du redskaber, der er anerkendt og efterspurgt verden over. Du lærer at facilitere udviklingsprocesser, håndtere konflikter og skabe positive forandringer i arbejdsmiljøet gennem metoder, der har bevist deres værdi i internationale organisationer. Vores uddannelse giver dig solid faglig ballast til at arbejde med både ledere, teams og hele organisationer.

Hvad får du ud af organisationskonsulent uddannelsen?

Konkrete redskaber du kan bruge med det samme
Efter hvert modul har du nye metoder – fra grundlæggende facilitering til avancerede organisationsinterventioner. Alt kan anvendes direkte i praksis.

Nyt forretningsområde som konsulent
Du kan etablere din egen konsulentpraksis eller tilbyde organisationsudvikling som en del af dit nuværende virke. Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde som certificeret organisationskonsulent.

Stærkt fagligt netværk
Du bliver del af et professionelt fællesskab med andre organisationskonsulenter. Dette netværk bliver en ressource for faglig sparring og gensidig henvisning.

Lever op til internationale standarder
Organisationskonsulent uddannelsen lever op til certificeringskravene fra GPO/EAGT og giver dig en anerkendt kompetence inden for organisationsudvikling.

 

Hvem er organisationskonsulent uddannelsen for?

Organisationskonsulent uddannelsen er en efteruddannelse specifikt designet for uddannede psykoterapeuter og supervisorer, der ønsker at udvide deres faglige felt til at omfatte organisationsudvikling og konsulentarbejde:

  • Psykoterapeuter i privat praksis – der ønsker at tilbyde ledersparring og organisationsudvikling
  • Ansatte terapeuter – der vil arbejde med arbejdsmiljø og trivsel i deres organisation
  • Gestalttterapeuter – der vil anvende gestalttilgangen i organisatoriske sammenhænge
  • Erfarne behandlere og supervisorer – der søger nye faglige udfordringer og arbejdsområder
  • Terapeuter med ledererfaring – der vil kombinere terapeutisk og organisatorisk viden

Vi tager udgangspunkt i dine eksisterende kompetencer som psykoterapeut og supervisor og bygger videre med organisatorisk teori og praksis. Din baggrund som  terapeut eller supervisor bliver et stærkt fundament for arbejdet med relationelle processer i organisationer.

“Det vigtigste værktøj for en konsulent er evnen til at være nærværende.” 

- Gestalt OD princip

Hvad laver en organisationskonsulent

Som organisationskonsulent arbejder du med hele organisationer eller dele heraf – ofte med ledergrupper, teams eller enkeltpersoner i en organisatorisk kontekst. Dit arbejde spænder fra ledersparring og teamudvikling til større forandringsprocesser og konflikthåndtering. Du lærer at navigere i komplekse organisatoriske dynamikker, hvor du skal balancere mellem individuelle behov og organisatoriske mål.

Du bliver specialist i at skabe trygge rum, hvor svære emner som samarbejdsvanskeligheder, konflikter og modstand kan adresseres konstruktivt. Din baggrund som psykoterapeut eller supervisor giver dig en unik evne til at forstå de dybere relationelle dynamikker, der påvirker organisationers funktion. Du lærer at facilitere processer, hvor medarbejdere og ledere sammen kan finde nye veje frem, og du bliver trænet i at håndtere modstand som en naturlig del af forandringsprocesser.

Efter endt organisationskonsulent uddannelse kan du tilbyde lederudvikling på alle niveauer, teamudvikling og facilitering af gruppeprocesser, organisationsanalyse og udviklingsprocesser, konflikthåndtering, forandringsprocesser og kulturudvikling, samt sparring til andre fagpersoner i organisatoriske kontekster. Du kan arbejde som selvstændig konsulent, intern konsulent i større organisationer eller kombinere konsulentarbejdet med din terapeutiske praksis.

Undervisningsform og struktur

Vi kombinerer solid teori med praktisk træning og supervision. Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, øvelser og supervision, hvor du arbejder med cases fra din egen praksis eller fra organisatoriske kontekster.

Syv moduler over ni måneder

Organisationskonsulent uddannelsen består af syv moduler:

  • Modul 1: 3 dage (tirsdag-torsdag)
  • Modul 2-6: To dage (tirsdag-onsdag) kl. 09.00-17.00
  • Modul 7 (eksamen): To dage (onsdag-torsdag)  kl. 9.00-16.00

Strukturen er tilrettelagt, så du kan deltage sideløbende med dit nuværende arbejde og have tid til at praktisere og integrere det lærte mellem modulerne.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsens opbygning 189 timer fordelt over ni måneder

Undervisning

  • 119 timer undervisning – syv moduler
  • (Heraf 30 timer integreret supervision på alle moduler)

Træning og praksis

  • 40 timer studiegruppe – træning mellem modulerne
  • 30 timer praktisk konsulentarbejde – egne cases

 

Hvad lærer jeg på organisationskonsulent uddannelsen?

Organisationskonsulent uddannelsen bygger på tre integrerede søjler, der tilsammen giver dig en solid faglig ballast som organisationskonsulent. Gennem hele forløbet integrerer vi psykoterapeutisk viden med organisationsteori og praktiske konsulentfærdigheder.

Inden for organisationsteori og -udvikling får du indgående kendskab til organisatoriske dynamikker, kulturer og strukturer. Du fordyber dig i, hvordan systemer, relationer og processer spiller sammen i organisationer. Du lærer om forandringsprocesser og hvordan modstand kan forstås og håndteres konstruktivt. Undervisningen giver dig solid viden om ledelse, teamdynamikker og organisationspsykologi, så du kan navigere professionelt i komplekse organisatoriske sammenhænge.

Dine konsulent- og faciliteringskompetencer udvikles gennem træning i at designe og lede udviklingsprocesser. Du lærer forskellige faciliteringsmetoder og interventionsformer, bliver fortrolig med dialog og sparringssamtaler og træner i at håndtere gruppedynamikker og konflikter. Særligt fokus er der på at skabe psykologisk tryghed og tillidsfulde rammer, hvor udvikling kan finde sted.

Den relationelle og terapeutiske dimension er fundamentet, der adskiller dig fra andre konsulenter. Du lærer at anvende din psykoterapeutiske viden i organisatoriske kontekster, arbejder med parallelprocesser og overføringsdynamikker i organisationer og bliver bevidst om, hvordan du bruger dig selv som redskab. Gennem supervision arbejder du med din konsulentidentitet og personlige stil, så du kan stå trygt i rollen som organisationskonsulent.

Relationel gestaltterapi – et solidt fundament

Bag hele organisationskonsulent uddannelsens opbygning og tilgang ligger den relationelle gestaltterapi. Det er en anerkendt psykoterapeutisk metode, der har fokus på nærvær, kontakt og ansvar i relationen – kvaliteter, der er afgørende i arbejdet som organisationskonsulent.

Den relationelle gestalttilgang giver dig redskaber til at arbejde med relationer og kontaktmønstre i organisationen. Du lærer at se organisationer som relationelle systemer, hvor mennesker konstant påvirker hinanden gennem deres måder at være i kontakt på. Denne forståelse gør dig i stand til at arbejde med både synlige relationelle mønstre og de mere subtile dynamikker, der opstår mellem mennesker i organisatoriske sammenhænge.

Du bliver trænet i at anvende relationelle gestaltterapeutiske principper i mødet med organisationer og teams. Det betyder, at du lærer at facilitere autentisk kontakt mellem medarbejdere, forstå konflikter som kontaktforstyrrelser, der kan genoprettes, og arbejde med modstand som udtryk for relationelle behov. Den relationelle tilgang hjælper dig med at skabe trygge rum, hvor nye måder at være sammen på kan udfolde sig og udvikles.

FAQ

Organisationskonsulent uddannelsen

1. Skal jeg være psykoterapeut eller supervisor for at søge ind på organisationskonsulent uddannelsen?

Ja, organisationskonsulent uddannelsen er en efteruddannelse specifikt for uddannede psykoterapeuter og supervisorer. Din baggrund som psykoterapeut eller supervisor bliver fundamentet for at arbejde med relationelle processer i organisationer.

2. Kan jeg kombinere organisationskonsulent arbejde med min terapipraksis?

Absolut. Mange etablerer konsulentarbejde som supplement til deres terapeutiske eller supervisions praksis. Du kan tilbyde for eksempel ledersparring, teamudvikling og organisationsudvikling som selvstændige ydelser.

3. Hvilken certificering får jeg med organisationskonsulent uddannelsen?

Efter gennemført organisationskonsulent uddannelse bliver du certificeret organisationskonsulent uddannet ved Gestaltinstituttet. Uddannelsen lever op til internationale standarder fra GPO/EAGT.

4. Hvordan adskiller denne uddannelse sig fra andre konsulentuddannelser?

Din psykoterapeutiske baggrund giver dig unik indsigt i relationelle dynamikker. Du lærer at anvende terapeutisk viden i organisatoriske kontekster og arbejde med dybere processer end traditionelle konsulenter.

5. Hvad arbejder jeg konkret med som organisationskonsulent?

Lederudvikling, teamfacilitering, konflikthåndtering, forandringsprocesser og kulturudvikling. Du faciliterer processer hvor medarbejdere og ledere sammen finder nye veje frem.

6. Hvad kræver det at blive optaget på organisationskonsulent uddannelsen?

På vores organistionskonsulent uddannelse optager vi psykoterapeuter og supervisorer, der ønsker at udvide deres faglige felt til organisationsudvikling. Uddannelsen er en efteruddannelse, der bygger på dine eksisterende terapeut og supervisons kompetencer.

Vi lægger vægt på:

  • Gennemført psykoterapeutuddannelse
  • Gennemført supervisonsuddannelse
  • Erfaring med klientarbejde og samtaler
  • Motivation for at arbejde med organisationer
  • Personlig modenhed og selvindsigt
  • Evne til at arbejde på flere niveauer samtidigt

Vi vurderer alle ansøgere individuelt. Hvis du er i tvivl om din baggrund er relevant, er du velkommen til at kontakte vores studievejleder for en uforpligtende samtale.

Det vigtigste er din motivation for at kombinere din terapeut og supervisions baggrund med organisationsudvikling og din vilje til at udvikle dig i en ny professionel rolle.

Moduler

Uddannelsen forløber over 9 måneder og består af 7 moduler.
Hent endeligt program lidt højere oppe på siden.

Modul 1

Introduktion og personligt lederskab

  • Hvordan ser vi på rollen som organisationskonsulent
  • Personlig og faglig selvudforskning
  • Bevidsthed om egne mønstre og ressourcer i samspil med andres
  • Etablering af et solidt fundament for videre læring
  • Etablering af studiegrupper
  • Øvelse, træning og metoder.

Modul 2

Dialog, kommunikation og feedback

  • Dialogiske processer
  • Relationel kommunikation
  • Feedback som udviklingsværktøj
  • Organisatorisk kommunikationsforståelse
  • Håndtering af relationelle dynamikker
  • Psykologisk tryghed
  • Coaching
  • Øvelse, træning og metoder.

Modul 3

Grupper, relationer og fællesskaber

  • Gruppeprocesser og gruppeudvikling
  • Kontaktstile og feltteori
  • Navigation i komplekse relationelle dynamikker
  • Konfliktanalyse og -håndtering
  • Organisation – teams og strukturer
  • Øvelse, træning og metoder.
  • Case-arbejde og supervision.

Modul 4

Modstand og konflikter

  • Forståelse af modstand som en naturlig del af forandringsprocesser
  • Personlig og organisatorisk modstandsforståelse
  • Konfliktanalyse og -håndtering
  • Konstruktiv håndtering af modstand
  • Skabe bæredygtige forandringsprocesser
  • Kommunikationsstrategier
  • Øvelse, træning og metoder.
  • Case-arbejde og supervision.

Modul 5

Forandring og udvikling i organisationer

  • Meningsskabelse i forandringsprocesser
  • Organisationskultur
  • Forandringsparadokser
  • Ansvar og motivation
  • Organisatorisk kompleksitet
  • Øvelse, træning og metoder.
  • Case-arbejde og supervision.

Modul 6

Facilitering og procesarbejde

  • Facilitatorroller og -positioner
  • Procesdesign
  • Kreative interventioner
  • Feltbevidsthed
  • Personlig tilstedeværelse
  • Professionel selvudvikling
  • Avanceret facilitering
  • Kontrakter og etik
  • Øvelse, træning og metoder.
  • Case-arbejde og supervision

Modul 7

Eksamen og afslutning

  • Fremlæggelse af opgave
  • Integration af metoder og temaer fra uddannelsen
  • Opbyggelse af professionelle netværk
  • Afslutning

Undervisere

Maria Vase

Certificeret supervisor
Eksamineret gestaltterapeut MPF
Leder og proceskonsulent
APA certificeret Cape Cod metoden


Anette Krogh

Klinisk sexolog (DACS),
Supervisor. (EAGT. European Association of Gestalttherapy)
Gestaltterapeut. (EAGT. European Association of Gestalttherapy)
Parterapeut (GATLA. Gestalt Institute of Los Angelses)
Læs mere her.

 

Anders Amby

Gestaltterapeut MPF
Cand.mag.
Organisations- og ledelseskonsulent
Certificeret coach og supervisor

 
Datoer Randers 2026

Studiestart Randers 4. februar 2026
Niels Brocks gade 8, 3, 8900 Randers C

MODUL 1:       04. – 06. februar 2026
MODUL 2:       18. – 19. marts 2026
MODUL 3:       29. – 30. maj 2026
MODUL 4:      10. – 11. juni 2026
MODUL 5:       26. – 27. august 2026
MODUL 6:       07. – 08. oktober 2026
MODUL 7:       18.- 19. november 2026

 

Gestaltinstituttet

Hvad koster organisationskonsulent

uddannelsen 2026

Pris: kr. 33.000,- kr.

Early Bird: 29.500 kr. ved tilmelding senest 1. december 2025

Prisen er eksklusiv eksamen (2500,- kr). Der er mulighed for betalingsordninger, kontakt Anette Krogh.